Skovtur Legeplads Undervisning Frugt

Ansatte

Klik på hver medarbejder og læs mere

Lars Overgaard

Lars Overgaard

Skoleleder

Jeg hedder Lars Øgendahl Overgaard, og er så heldig at være leder på Gregers Krabbe. Jeg blev ansat d. 1. juni 2015.

Jeg er oprindelig vestjyde fra Ringkøbing, men blev færdiguddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 2010. Siden da har jeg arbejdet lidt på folkeskole, været bosat i Honduras i Mellemamerika samt arbejdet som lærer på Klostermarksskolen i Aalborg fra 2012-2015.

 

Privat er jeg gift med Marie, som er sygeplejerske. Vi bor i Vadum, og har tre børn – Dea (8), Tobias (5) og Kaja (2). I min fritid synger jeg en del, og er aktivt medlem i Aalborg Frimenighed. Ellers elsker jeg at spille brætspil så som Carcasonne, Settlers, Risk, Ticket to ride mm., og så er jeg i øvrigt en virkelig god vinder :-).  Desuden elsker jeg at rejse. Jeg elsker eventyr, og når jeg skal på udenlandsrejse føler jeg mig fri og glad. Af samme grund kan det godt være lidt hårdt at bo så tæt på Aalborg Lufthavn, når nu så mange danskere rejser af sted uden mig :-)

 

Jeg underviser i engelsk de yngste klasser, har kristendom og historie i 2.-5. klasse og så har jeg 7.-9. klasse i samfundsfag.

 

Mit ønske for Gregers Krabbe er, at alle med tilknytning hertil må føle sig set, lyttet til og forstået i alle henseender. Og med de mange dygtige medarbejdere, som vi har ansat her, er jeg sikker på, at det nok skal lykkes.

Telefon: 98 37 33 40

Email: leder@gregerskrabbe.dk

Irene Nielsen

Irene Nielsen

Sekretær

Jeg er sekretæren på Gregers Krabbe og har været det siden januar 2016 og hedder Irene Nielsen.

Jeg bor i Støvring med min mand Jes og to børn, Cecilie og Mikkel, samt vores hund Alina. Når jeg ikke arbejder, elsker jeg at sidde i mit hjørne i stuen og læse en god bog. Kan også godt lige at være aktiv, så jeg løber gerne en tur eller springer på cyklen og kører ud i det blå. Haven befinder jeg mig også godt i. Derudover har mine børn altid været meget aktive ift. sport, hvilket jeg støtter op om og er ofte ude at se dem spille fodbold.

Som familie elsker vi at rejse og at opleve en helt masse, og har gennem tiderne været på mange lange og helt igennem fantastiske rejser, men en uge på ski har også høj prioritet hos os.

Gregers Krabbe er for mig et godt sted at være, da man på skolen rummer alle og Gregers Krabbe sloganet "Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele" fortæller en hel del om vores sted.

Bente Gaardsmand Jensen

Bente Gaardsmand Jensen

Fritidspædagog

Klasselærer for bh.klasse/1. klasse

Jeg er uddannet fritidspædagog i 1979, og har siden da været ansat indenfor forskellige pædagogiske fagområder. Jeg har bla. arbejdet i børnehave, fritidshjem, på børneafdelingen på Sygehus Nord, og i Bo - og aktivitetstilbud for voksne handicappede. Jeg har været ansat her på friskolen siden sommeren 2008.

Jeg bor i Støvring, har 2 voksne børn og 3 dejlige børnebørn. Min fritid bruger jeg med min familie, og ikke mindst at være sammen med børnebørnene. Desuden nyder jeg at dyrke lidt motionsgymnastik og søger gerne gode oplevelser i naturen.

I det kommende skoleår vil jeg både fungere som klasselærer for den samlæste børnehaveklasse + 1.klasse, og være i SFO ”Krabben” om eftermiddagen. I skoledelen vil jeg i samarbejde med lærer Karsten Rasmussen varetage undervisningen i matematik, idræt og billedkunst, samt være støttelærer i dansk.

Gregers Krabbe Friskolen er for mig et rigtig godt sted at være, et sted hvor leg og læring følges ad, og hvor livsglæde, fællesskab og respekt for hinandens forskelligheder betyder meget. På det grundlag håber jeg, at jeg sammen med børnene og mine kolleger kan gøre Gregers Krabbe Friskolen til et betydningsfyldt og dejligt sted at være.

 

Telefon: 2443 9916

Email: bente-gj@hotmail.com

Karsten Rasmussen

Karsten Rasmussen

Klasselærer bh.klasse/1.klasse

Jeg hedder Karsten og er fra 1982. Oprindeligt er jeg fra Arden, men bor i dag i Nr. Tranders ved Aalborg. Her bor jeg i et alt for gammelt hus, sammen min hustru Mie og vores to børn – Karla fra 2009 og Otto fra 2012.

 

Når jeg ikke familiefar eller lærer, så bruger jeg gerne min tid sammen med venner. Vi spiller lidt musik sammen, tager ud og sejler og nogle gange lokker jeg dem til at komme og hjælpe mig med at reparere og lappe lidt på mit gamle hus.

 

I 2007 blev jeg færdig med min læreruddanelse med linjefag i; matematik, musik, sløjd og samfundsfag. Efter et år med småjobs og rejser, fik jeg job på en stor byskole i Aalborg. Her havde jeg syv gode år, men da jeg fik chancen for at blive en del af Gregers Krabbe Friskolen, måtte jeg gribe den. 

Telefon: 28 44 16 56

Email: karstengregers@hotmail.com

Lisbeth Aaskov Mikkelsen

Lisbeth Aaskov Mikkelsen

Klasselærer for 4./5. klasse og 6. klasse

Jeg bor på den anden side af Hadsund på en nedlagt ejendom med min mand og 4 børn i alderen 14-19 år.
Jeg er rimelig nyuddannet, og har siden arbejdet på to store skoler, og nyder at arbejde på en lille skole nu, hvor alle kender alle.
I min fritid dyrker vi meget naturen i min familie, vi er alle natur interesseret, og naturfag har min store interesse. I sommers købte vi også to heste af samme grund. Så har musikken også en stor plads i vor hverdag, tre af børnene spille i orkestre, og jeg selv spiller på trompet for fornøjelsens skyld.

Tine Bluhm

Tine Bluhm

Klasselærer for 2./3. klasse

Mit navn er Tine Bluhm Hellerup, og efter 15 år i folkeskolen glæder jeg mig rigtig meget til at starte som lærer hos jer på Gregers Krabbe Friskolen og lære alle børnene og personalet på skolen at kende.

Jeres motto: Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele, er helt i tråd med mit børne- og menneskesyn. Jeg fornemmer et unikt sammenhold og en god energi på skolen.

For mig er læring en passion, og jeg elsker ideen om en mindre skole med højt til loftet, Jeg vil med stort engagement og erfaring bidrage til at forme skolens læringsmiljø.

Hos mig vil I møde en lærer der arbejder anerkendende og dyrker relationerne, da jeg tror på, at et tæt samarbejde mellem elever, forældre og lærer udvikler eleverne fagligt, personlig og socialt. Jeg ser frem til og håber på et godt samarbejde med jer forældre.

Jeg har siden 2001 været gift med socialrådgiver Martin Hellerup. Sammen har vi to børn på hhv. 12 og 14 år. I min fritid løber jeg gerne, ser gode film, samt læser både fag- og skønlitteratur.

Brian Rasmussen

Brian Rasmussen

Klasselærer for 6.klasse og 8./9. klasse

Mit navn er Brian, og jeg er fra 1976. Jeg er uddannet lærer i 2012, med linjefagene natur/teknik, biologi og matematik. Jeg har, udover min interesse for naturfag, en stor kærlighed til musik, og jeg har derfor spillet det meste af mit liv. Dette har bragt mig rundt i verden, hvor jeg har mødt forskellige kulturer, og smagt på livet.

Jeg bor i Nørresundby med min hustru Tania, vores datter Carmen, der er født i 2004 og vores fem katte Futte, Findus, Fjasgo, Sokke og Mongi. Vi bor i et lille hus tæt på fjorden, tæt på en lille marina, har heste i baghaven og nyder livet i vores lille landlige oase, midt i storbyen.

Jeg er meget glad for, at være en del af den helt unikke og dejlige stemning der er på Gregers Krabbe Friskolen, hvor engagementet i eleverne er naturligt i personalegruppen, og jeg ser frem til at opleve, hvor denne rejse vil bringe mig i mit liv. Når jeg ikke beskæftiger mig med skolearbejde eller undervisning, nyder jeg at tilbringe tid med min familie. Jeg elsker at rejse, spise god mad, spille musik samt udvide min horisont og lære nyt. Mit personlige mantra er:  Jeg vil grine hver dag!

Telefon: 2980 6667

Email: cavirast@gmail.com

Nanna Aagaard From

Nanna Aagaard From

Klasselærer for 7. klasse Souschef, Skolebibliotekar

Mit navn er Nanna, og jeg er fra 1984. Jeg er uddannet lærer fra Aalborg Seminarium i 2010 med linjefagene: Dansk, Matematik, Kristendom og Håndarbejde. Jeg underviser i dansk i 6. og 7. klasse. Derudover har jeg Historie, Kristendom og Valgfag i Overbygningen, samt Håndarbejde på mellemtrinnet. 

Jeg bor i Aalborg sammen med min mand Anders, der er lærer på Guldbæk Friskole, og vores to dejlige piger - Kastanje (født i 2010) og Nælde (født i 2012). Vi nyder familielivet i vores lille 3 værelses lejlighed, og drømmer om engang at få noget mere plads - til os selv og alle vores ting.

Når livet som friskolelærer, kone og mor ikke tager al min tid, så nyder jeg at sidde ved klaveret. Og om aftenen, når børnene er puttet og næste dags undervisning planlagt, sidder jeg i min gyngestol og strikker. Jeg har svært ved at gå forbi en genbrugsforretning uden lige at tage et hurtigt kig indenfor (også selvom Anders har forbudt mig at købe flere ting), og så har jeg en svaghed for: garn, knapper, hårbøjler, cardigans, gavepapir, greb, gamle rammer, mælkekander, kommoder, kogebøger, små skåle...

Efter at have ansat på Gregers Krabbe Friskolen i to barselsvikariater, er jeg glad for nu at være en del af det faste lærerteam. Jeg kan nemlig ikke forestille mig at skulle arbejde andre steder end lige her. På en skole, hvor der er plads til alle - og deres forskelligheder. Hvor der er tid til at se det enkelte barn, og hvor man som ansat får indflydelse på, hvordan ens arbejdsplads udvikler sig. Det er for mig et privilegium, som jeg nødigt vil give fra mig!

Telefon: 3144 4203

Email: nanna.gkf@gmail.com

Jens Oluf Poulsen

Jens Oluf Poulsen

Pedel

Skolebuschauffør

Ansat som skolebuschauffør og pedel. Er uddannet landmand og selvlært alt-mulig-mand. Bor lidt uden for Aarestrup på det lille landbrug Katholt, sammen med min kone Bodil og to af vore fire børn; Anne Dorthe går på Støvring Gymnasium og Thomas er i lære som elektriker hos Haverslev El. Kristian er lærer og bor i Aalborg, og Anne Louise er sygeplejerske og bor på Fyn.

Telefon: 4086 8765

Email: pedel@gregerskrabbe.dk

Samran Rasithong Rebsdorf

Samran Rasithong Rebsdorf

Rengørningsassistent

Mads Pedersen

Mads Pedersen

Mit navn er Mads Pedersen og jeg er 28 år.

Jeg underviser i første klasse i dansk og udskoling i idræt.

Jeg bor i Aalborg med min kæreste.

Jeg er vild med sport og spiller en masse fodbold i min fritid.

Mine værdier som lærer ligger blandt andet i at skabe rammerne for tryghed. livsglæde, læring og leg i et fællesskab mellem skole, elever og forældre. Her er det vigtigt for mig, at oplevelse, socialt fællesskab, engagement og gensidig respekt er grundlaget for skoledagen.

Peter

Peter

Jeg er tysk- og engelsklærer. Fortælletimerne bliver sikkert nogle røverhistorier og så vil jeg prøve at snige noget snak ind hvis jeg kan. Jeg bor i Randers og har 2 frække små børn.

 

Jens Knudsen

Jens Knudsen

Pedel